Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Morten Børup Skolen - logo
Mobil menu

Om arbejdet i skolebestyrelsen

Jo bedre skolebestyrelsen samarbejder med sine samarbejdspartnere, jo mere indflydelse har man som skolebestyrelse.

Ingen skolebestyrelse får stor indflydelse, hvis den ikke er god til at samarbejde. Samtidig giver samarbejde generelt bedre kvalitet i beslutningerne, da flere perspektiver kommer frem. Beslutninger får generelt også større opbakning, når flere inddrages i arbejdet.

Skolebestyrelsens primære samarbejdspartnere er:

  • Skolelederen
  • Forældre
  • Elever
  • Personale


De skolebestyrelser, der oplever stor indflydelse, er blandt andet kendetegnet ved at have et godt samarbejde med skolelederen. Skolebestyrelsen er også en vigtig sparringspartner for skolelederen og kan hjælpe ham eller hende med at skabe opbakning i baglandene og med at repræsentere skolen udadtil.

Skolebestyrelsens medlemmer repræsenterer henholdsvis forældrene, eleverne og personalet på skolen. Når man repræsenterer nogen, skal man vide, hvad de synes, og hvordan de har det. Kontakten mellem skolebestyrelsen og baglandene giver feedback, der kvalificerer arbejdet, skaber medejerskab og sikrer opbakning til skolen. Endelig er det med til at fremme en bred rekruttering af forskellige forældre til skolebestyrelsen, når de får indsigt i, hvad der foregår i skolebestyrelsen.